Grenaa Jagtforening

En sommerbuk

Jeg havde været på reviret efter en sommerbuk flere gange. Kun set et par småbukke. Men der er altid oplevelser, når man sidder der midt i naturen i skydetårn eller pürcher rundt. Bedste oplevelse var en aften, hvor en sika hind med sine to fine kalve passerede tæt forbi.

Det var blevet noget hen på sæsonen, nærmere bestemt den 26. juni. Konsortiekammeraterne havde kun leveret 2 bukke mod de sædvanlige 6-8. Jeg besluttede endnu engang at forsøge at få sommerbukken, så jeg positivt  kunne besvare det evige spørgsmål fra andre jægere – ”Har du fået bukken ?”.

Det var en aften med frisk vind fra vest, da jeg kravlede op i tårnet, som vi kalder ”Damborg” til minde om vor  jagtkammerat Poul Erik, som døde for et hvepsestik for år tilbage. Jeg sendte ham en venlig tanke, da jeg havde indrettet mig.

Tårnet ”Damborg” står højt  i østsiden af en stor og meget kuperet afdrift med et terræn, der faldet bort fra tårnet. Vinden er helt rigtig. Lige ind i ansigtet.

Efter 1½ time, hvor jeg ikke ser råvildt overhovedet og netop har besluttet at stoppe om 10 minutter, er det en bevægelse i nogle buske ret for ca. 60 meter ude. Kikkerten op. Pludselig fanger jeg i kikkerten opsatsen af en buk og lidt efter hovedet. Det er en rigtig god opsats. Jeg beslutter at skyde, hvis chancen opstår. Det gør den ikke umiddelbart for bukken står lavt under en bakke.

Jeg har riflen oppe og er klar, men se stadig kun hovedet af bukken. Han kan meget let forsvinde ude af syne under bakken. Han træder lidt op og blotter nu hele halsen. Jeg får ikke en bedre chance og før første gang i mit lange jægerliv afgiver jeg et riffelskud til halsen på råvildt.

Jeg fornemmer et godt træf, men kan ikke i kikkerten se bukken ligge forendt. Jeg venter de obligatoriske 10 minutter. Gå så frem til anskudstedet. Der ligger han. Gået ned på stedet for en god kugle midt på halsen. En fin og meget harmonisk opsats. Af de bedre som reviret har leveret i de 40 år konsortiet har haft jagten.