Bedste danske Hjort.


Af Lars Kjeldsen
Den 16. oktober glemmer jeg aldrig….. 
Jeg bliver ringet op af min kammerat Peer Krogh, der siger, at han lige har snakket med Henrik Svith, om vi vil med på sikajagt den 16. oktober - og det vil vi naturligvis gerne . 
Vi mødes tre kvarter før skydetid. Jeg får anvist min plads. Jeg skal kun gå 200 meter, så jeg er på plads i tårnet tyve minutter før skydetid . 
Jeg sidder og kikker til højre og ser en bevægelse. Og pludselig ser jeg geviret – en flot otteender sikahjort. Jeg ser på min telefon, ti minutter endnu… Han kommer nærmere, ni minutter, han kommer nærmere endnu, jeg kikker konstant på telefonen, otte minutter, syv minutter, seks minutter, fem minutter tilbage, han går der stadig, cirka 60 meter ude, han kommer endnu nærmere, nu er der kun et minut, han står med bredsiden til på 40 meters afstand, jeg ser igen på telefonen, skydetid… Han går ned for en perfekt bladkugle.
Jeg ringer til Henrik og Peer, som kommer med ATVeren, så vi kan fragte ham hjem. En Super dag. Tak til Henrik Svith

Bedste danske Hjort.jpg
 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/