Projekt delehund    

af Jørgen Katholm

Hvornår skal man anskaffe sig sin sidste jagthund? Er det forsvarligt når man er 70 år ? Er det uforsvarligt når man er 80 år ? For man skal jo som hundefører lægge 10-15 år til sin aktuelle alder, som er det åremål som en jagthund må formodes at leve i. Det er jo ikke sikkert, at man i en alder af f.eks. 90 år er i stand til at føre hund eller blot give en jagthund en rimelig udfordrende tilværelse.

Denne problemstilling stod to jagtkammerater – Per og Jørgen – i for et par år siden. Begge var blevet et par bedagede herrer med en alder for Per på 75 år og for Jørgen på 81 år. Trods alderen var de begge fysisk i fin form, selvom benene var blevet lidt stivere og balancen nok ikke var helt på højde med tidligere.

Pers situation var, at han havde Kleiner Münsterländer Faust på 12 år, som stadig var fit for fight, selvom der var begyndt antydninger af aldersrelaterede svagheder. Per havde gennem hele sit jægerliv haft jagthunde og var netop på grund af sine hunde meget ofte inviteret på jagt med hund. Imidlertid havde Pers kone Inge besluttet og meddelt, at Faust var deres sidste hund. Når først Inge har truffet en sådan beslutning er den ikke til at ændre. Et fait accompli.

Jørgens situation var, at han havde Kleiner Münsterländer Nuggi på 11 år. Han havde besluttet, at hun var i sin sidste jagtsæson, da fysikken ikke længere rakte til en jagtdags anstrengelser.
Perspektivet var en jægertilværelse uden hund. En helt ændret tilværelse, idet Jørgen i mere en 50 år altid havde haft Kleiner Münsterländere og stadig på sit jagtrevir havde brug for at have en god jagthund til rådighed. Jørgens kone Astrid var ikke helt afvisende over for en ny hund, men var ikke meget for igen at få en hvalp i huset. Kompromis blev et ok til at Jørgen kunne prøve at finde en voksen omplaceringshund.

DMK’s avlsvejledning ved Jytte Thomsen blev kontaktet med sigte på at finde en skilsmissehund eller lignende, der skulle omplaceres. Der dukkede imidlertid ingen relevante muligheder op.
Imidlertid kom der en kontakt fra DMK’s daværende formand Rune Riishøj, som netop havde et kuld hvalpe. Tilbage var to tævehvalpe, hvoraf Rune selv ville beholde den ene, medens den anden var solgt til USA og af de kommende amerikanske ejere var blevet navngivet Fly, fordi den skulle flyve til sit nye hjem i USA. Corona epidemien spændte dog ben for det projekt og Rune tilbød nu Jørgen at han kunne erhverve Fly. Det lykkedes, at få Astrid med til i det mindste at tage med til et besøg hos Rune og se på hvalpene. Naturligvis var hun solgt ved synet af de to dejlige hvalpe og Fly blev hjembragt.

Mellem Per og Jørgen blev det aftalt, at de begge skulle træne Fly med sigte på, at de hver især kunne bruge hende på jagt og således ikke skulle skære ned på deres jagtlige aktiviteter på grund af manglende hund. Det blev aftalt at bruge samme kommandosprog og bruge samme fabrikat i hundefløjter med ens indstilling. Det pædagogiske princip blev fastlagt til at være ”positiv indlæring på hundens præmisser” og derefter ”kærlighed – krav – konsekvens”.

Projekt delehund er gået over al forventning og Fly har slet ingen problemer med at have to hundefører. En normal træningsuge for Fly består i at Per henter hende 1-2 gange og træner grunddressur, apportering og måske markarbejde. Jørgen lægger et schweissspor  til hende og træner herudover apportering. 

 
Onsdag er den store træningsdag. Her mødes 7 hundefører  kl. 9.00. Efter en times morgenkaffe, hvor hundeverdenen og verdenssituationen klares, starter træningen i stort set alle disciplinerne, som indgår i en fuldbrugsprøve. På denne træningsdag skiftes Per og Jørgen til at føre Fly. Hun er helt klar på, at den af Per eller Jørgen, der sender hende er også den, som hun skal lystre og til den et apportemne skal afleveres. Har Per f.eks. sendt Fly efter en gråand i en vandapportering, kan Jørgen stå 5 meter fra Per, når anden skal afleveres. Fly ignorere Jørgen totalt og anden afleveres til Per. Det samme gælder på marktræning og på jagter, hvor både Per og Jørgen deltager.

Fly er nu 2 år. Til den kommende jagsæson er hun klar til at kunne følge både Per og Jørgen. Hun vil dermed komme mere på jagt, end hvis hun kun havde en hundefører. Hun har nået et niveau, hvor hun er en allround jagthund, der vil kunne løse de fleste af de opgaver, som hun bliver sat på. 

Træningen tager nu sigte på at Fly inden for det næste år skal bestå den udvidede apporteringsprøve, skal blive præmieret i åben klasse på markprøve og kunne opnå en 1. præmie på schweissprøve 40 timer/1000 meter (20 timer/1000 meter er bestået med 1. præmie).

Projekt delehund tegner til at blive en succes og kan måske inspirere andre, så et jægerliv i slutfasen ikke behøver at være uden jagthund.