Kursus i regulering

Grenaa Jagtforening og Norddjurs Jagtf0rening afholder

Kursus i regulering med fokus på invasive arter.

Tidspunkt: Lørdag den 21. marts 2026 kl. 09:00 til ca. kl. 15:00

Sted: Grenaa Jagtforenings klubhus på Lystbådehavnen, Skakkes Holm 28, 8500 Grenaa

 

Regulering om natten, fældefangst, baitpladser – nye begreber er dukket op i vores danske jægerhåndværk - men ikke desto mindre afgørende ingredienser, hvis vi skal sikre en effektiv kontrol med bestandene af invasive rovpattedyr i vores natur.

Formål: Dette kursus sikrer deltagerne vigtig viden om praktisk bekæmpelse af primært mink, mårhund og vaskebjørn. Kursisten vil efterfølgende kunne gennemføre en effektiv bekæmpelse med afsæt i gældende regler samt danske og udenlandske erfaringer med arterne. Kursisten vil stå med afgørende viden, som også kan videreformidles i eget netværk.

Indhold:

·  Lovgrundlag for regulering, herunder især regulering af invasive arter

·  Let gennemgang af arternes biologi og historie i Danmark som udgangspunkt for valg af indsats/metoder – i høj grad årstidsbestemt

·  Praktisk opstilling af forskellige fældetyper

·  Anvendelse af vildtkameraer i forbindelse med fælder og baitpladser

·  Anvendelse af fastmonteret og transportabelt kunstigt lys til regulering

·  Oprettelse af baitpladser – placering i terræn med udgangspunkt i landskab, sikkerhed, adgang og vejr

·  Praktisk gennemførelse af reguleringen i det hele taget – hvad skal man gøre, og hvad skal man ikke, for at sikre succes og størst muligt udbytte af den tid jægeren investerer

·  Hensyn til individet

Målgruppe: Alle jægere, der ønsker at kunne gennemføre effektiv praktisk regulering, herunder af invasive rovpattedyr.

Kursusleder: Jesper Kjær Illemann, Danmarks Jægerforbund

Praktisk: Kurset er for alle interesserede – medlemmer som ikke medlemmer af DJ.  

En del af kurset foregår udendørs, hvorfor praktisk beklædning skal medbringes. ”On lokation” skal der arbejdes i praksis med fælder, oprettelse af baitplads m.v.

Jagtforeningerne serverer morgenkaffe/rundstykke samt en sandwich og drikkevarer til frokost.

Pris: Kurset er gratis  

Deltagerantal: Maks. 25 personer.

Tilmelding: Send en mail til Erik Bjørnlund, e.bjornlund@stofanet.dk eller Jan Baand, jan.baand@hotmail.com