Jægeraften
Hvorfor jagten forsvinder – og hvad kan vi gøre ved det? Jægeraften med Steen Andersen
Steen Andersen - et kendt ansigt fra Jagtmagasinet på DK4 – er vores gæst torsdag den 13. november kl. 19,
hvor han i Pavillonen holde foredrag om emnet: Hvorfor jagten forsvinder – og hvad kan vi gøre ved det?
”Jagtens største trussel er uvidenhed blandt lovgivere og meningsdannere. Konsekvenserne er uigennemtænkt politik og forvaltning, som i rystende mange tilfælde er til skade for den natur, alle de gode kræfter forsøger at bevare.
Både politikere, medier og opinionsdannere har et stort ansvar for den mængde fordrejede fakta, der alt for ofte navigeres efter. Lobbyister og de store bureaukratiske institutioner i EU gør ikke situationen bedre.
Den negative spiral jagten lige nu er på vej ind i, kan vi ændre, hvis vi tør se realiteterne i øjnene, og hvis vi har modet til og styrken til at organisere os, så vi endelig får den slagkraft, vi som naturforvaltere burde have tilkæmpet os for mange årtier siden.”
Der er nok at tage fat på, så glæd dig til en spændende, underholdende og livlig aften, og sæt allerede nu et x i kalenderen.
Der er adgang for alle, så tag din nabo med. Entrè kr. 50.
Vi slutter aftenen med et stort amerikansk lotteri.
